At tage del i et fællesskab er ikke nødvendigvis en magisk kur mod ensomhed. Hver femte ung i uddannelse føler sig ikke som en del af fællesskabet, når de er i skole eller på studiet. Det er et håndgribeligt bevis på, at ensomhed ikke handler om at være alene, men om hvor gode og meningsfulde relationer vi har til menneskerne omkring os.

Men det kan være svært at opbygge tætte relationer – og måske endnu sværere at skabe nye relationer. Seks ud af ti unge har få eller ingen tætte venner, de kan være sig selv med, tale ærligt med eller føle sig tryg med. Og mange af dem vil gerne have flere. Samtidig synes fire ud af ti unge, at det er svært at få nye venner.

Mange giver sig selv skylden, når de bliver spurgt, hvem der har ansvaret for, at de føler sig ensomme. Blandt alvorligt ensomme unge føler halvdelen i høj eller meget høj grad, at det var deres egen skyld sidste gang, de følte sig ensomme i en længere periode.

Og noget tyder på, at skammen ved at stå uden for fællesskabet afholder de fleste unge fra at tale om ensomhed. Hver fjerde alvorligt ensomme ung lider i stilhed og har aldrig fortalt nogen, at de er ensomme.

Der ligger en social forventning om, at ungdommen skal være en tid fyldt med fællesskab. Livets sociale højdepunkt. Derfor synes mange unge, at det er pinligt, hvis nogen tror, de er ensomme. Fire ud af ti unge har f.eks. undladt at gøre noget, de havde lyst til, fordi de ikke ville se ensomme ud. Det kunne være at gå på café eller i biografen alene. Samtidig har hele to ud af tre gemt sig bag en skærm i offentligheden for ikke at se ensomme ud.

For nogle unge er ensomheden ikke en midlertidig tilstand, men et livsvilkår. Hver sjette ensomme ung kan ikke se en vej ud af ensomheden. Det er ulykkeligt. Og det kræver handling fra os alle sammen. Læs mere om, hvad du selv kan gøre her. Eller hvis du er bekymret for en ung her.