Hvad er blockchain?
Blockchain er en samling af forseglede (digitale) blokke i en kæde, og en blok indeholder en masse data og transaktioner. Der er tale om en ensrettet kæde, hvor hver blok refererer til den forrige med et såkaldt ”hash” (et digitalt fingeraftryk af den forrige blok), og alle kan se blokkenes data og transaktioner. Alle brugere har en ”ledger” (logbog), hvor alle transaktioner i blokkene står i. På den måde kan ingen gå tilbage i en tidligere blok og ændre indholdet.
Faktisk ved ingen, hvem der reelt opfandt blockchain-teknologien. I 2008 udgav den anonyme Satoshi Nakamoto en artikel om en teknologi specifikt til kryptovalutaen Bitcoin – dette blev til blockchain. Satoshi Nakamoto er nemlig med stor sandsynlighed et pseudonym.
Det er meget svært at snyde med blockchains, da en ny blok skal verificeres af resten af netværket. Det gør hele systemet meget sikkert, og det er netop også grunden til, at der er så stor interesse for teknologien.
Bitcoin, der er en virtuel valuta, bruger blockchain-teknologien. Bitcoins genereres vha. mining (software, der finder Bitcoins). Det gør de, kort sagt, ved, at computere konkurrerer om at løse et regnestykke først. Det tager 10 minutter at løse ”Bitcoin-regnestykket” (der laves af avanceret kunstig intelligens), og dette kaldes også for bloktid. Når en ny blok er fundet, skal den verificeres af resten af netværket, før den bliver en officiel del af kæden.
Sådan fungerer blockchain-teknologi
Forestil dig en gennemsigtige plastikkasse (kasse 1), hvor du placerer alle aftaler, dokumenter, værdipapirer og lignende. Denne lukker du med et låg og sætter på gulvet. Hvis du sælger noget (f.eks. en Bitcoin) placerer du salgsaftalen i en ny kasse (kasse 2) og forsegler denne med et låg – og placerer den ovenpå den første kasse. Alle dine venner kan se, hvad der er i kasserne, men de kan ikke fjerne noget indhold. Bitcoin bruger en såkaldt åben blockchain.
Sådan fungerer blockchain-teknologien ved Bitcoins:
- Blok 1 forsegles, og alle har en logbog over, hvad blok 1 indeholder
- Alle transaktioner, kontrakter m.m., gemmes i en ”transactionpool”, indtil en ny blok ”opdages”
- Blok 2 opdages af en miner
- Netværket verificerer blok 2
- Alt i transactionpoolen placeres i blok 2 sammen med hash’en på blok 1
- Blok 2 forsegles
- Trin 2-6 gentages med kommende blokke
Når en miner finder en blok, får han Bitcoins samt et mindre transaktionsgebyr for de forskellige elementer i transactionpoolen. Det er med til at sikre, at der er konkurrence om at finde den nye blok samt mange i netværket til at verificere blokken.
Hvis en bruger forsøger at snyde, vil netværket ikke godkende dette. Snyd kunne eksempelvis være tilføjelse af en falsk transaktion til transactionpoolen. Hvis en blok ikke godkendes af netværket, vil der ske en forgrening (fork) af kæden. Mineren fortsætter på sin (falske) kæde, mens alle andre fortsætter på den nye. Forgreningen med snyd ender altså som en blindgyde.
Ved private eller lukkede blockchains kan nogle af elementerne fra en åben blockchain undværes. En ”kryptering” i form af en hash kan eksempelvis typisk undværes. Der behøves heller ikke minere til at finde nye blokke.
Her bruges blockchain allerede i dag
Blockchains kan bruges til mange ting udover kryptovalutaer. Blockchain-teknologien fjerner nemlig behovet for en mellemmand ved overførsel af værdier mellem to parter. Kæden af blokke sikrer nemlig en direkte og sikker overførsel, der ikke behøver blive verificeret af en tredjepart – netværket verificerer.
- Storj har bygget en virksomhed op om, at du kan sælge din overskydende lagerplads på computeren til andre. Information om placeringen af data og ejeren af denne gemmes i en blockchain.
- OneName har lavet et verificeret ID til internettet (en slags NemID), du kan bruge på tværs af internettet.
Ovenstående er blot et lille udvalg af virksomheder, der allerede bruger teknologien. Flere snakker om, at 10% af verdens BNP om 10 år vil blive håndteret via blockchains.
Mulighederne er (næsten) uendelige
Vi vil komme til at se rigtig mange forskellige anvendelser af blockchain i fremtiden. Det vil især være private blockchains internt i virksomheder, der kommer flere af. Den øgede sikkerhed og gennemsigtighed åbner op for mange anvendelsesmuligheder:
- Et offentligt valgsystem til eksempelvis Folketingsvalg
- Styring og koordinering i shipping-industrien
- Internet of Things (IoT)
- Billigere og nemmere overførsel af betalinger og værdipapirhandel mellem banker
- Smarte kontrakter, hvor et system faciliterer, verificerer og håndhæver kontrakter
- Musikdeling – direkte salg fra kunstnere til brugere
- Styring, koordinering og salg af strøm på elnettet
- Sortering, analysering og deling af sundhedsdata
Ovenstående er blot et lille udsnit af kommende anvendelsesmuligheder med blockchain, og der arbejdes allerede på flere af disse. Betalingsapps som Apple Pay og Samsung Pay kan også blive baseret på blockchain i fremtiden.