Hvad er en IP-adresse?
IP-adresse er en forkortelse for Internet Protokol-adresse, og det er et unikt nummer, som dine netværksenheder bruger, når de skal kommunikere med hinanden via internettet. Du kan sammenligne en IP-adresse med vejnavnet og nummeret på et hus.
Hvis din smartphone, phablet eller tablet er koblet på det samme Wi-Fi hjemme hos dig selv, vil IP-adressen være den samme, men de kan identificeres på andre måder, så der kommunikeres med det rigtige device.
En intern IP-adresse gives i et lokalt netværk (intranet), mens en ekstern IP-adresse bruges, når du surfer på nettet via et netværk derhjemme.
Sådan virker en IP-adresse
Helt grundlæggende bruges en IP-adresse til at identificere over for andre computere, hvilken computer der skal svares tilbage til.
Din eksterne IP-adresse er det id, din router sender og modtager data med uden for dit netværk. Hvor den indre IP-adresse skifter fra gang til gang (kan gøres fast), er den eksterne IP-adresse altid den samme.
En IP-adresse består af fire sæt tal, der består af mellem et og tre cifre adskilt af et punktum. Disse tal er dit devices telefonnummer, og det bruger andre devices til at identificere ”dig” ud fra. Hver gang du besøger en browser, sender og modtager du mange forskellige slags data via internettet.
Sådan finder du din IP-adresse
Du kan finde din IP-adresse på flere måder. Der findes blandt andet forskellige hjemmesider, der kan vise dig din IP-adresse. Du kan typisk se hvilke hjemmesider, der kan hjælpe dig med dette på din internetudbyders hjemmeside.
Du kan også kontakte din internetudbyder, der også kender din IP-adresse, direkte.