Vi hører en masse om forskellige processorer såsom Snapdragon, Exynos og Helio, gigahertz-størrelser og processorkerner, og det kan være svært helt at vide, hvad de forskellige betegnelser dækker over, og hvor vigtige og gode de er. Ved processorer giver det især mening at kigge på antallet af processorkerner, hvor normen i dag er otte kerner, samt Ghz-størrelsen, som gerne skal ligge på 2.0 eller højere i dag. Alt bliver kun hurtigere og større i fremtiden, hvor vi i den nære fremtid kan forvente at opleve spil på konsol-niveau samt 12-kerne processorer.
Hvad er processorer, og hvorfor er de så vigtige?
En processor er hjernen i din smartphone eller tablet, og har en afgørende betydning for, hvad din de er i stand til. Helt forenklet kan man sige, at flere kerner er ensbetydende med, at din enhed hurtigere kan udføre de opgaver og køre de programmer, du beder den om. Smartphones og tablets har i dag flere CPU’er end en almindelig computer, men kernerne i f.eks. Galaxy S6 Edge+’ Exynos 7420 processor er ikke ens, og der er tale om to typer af kerner, hvor fire af kernerne er high performance, mens de fire andre har bedre effektivitet, og det underlæggende styresystem – Android – vælger så den bedste kerne til det aktuelle job.
Processorhastighed og antallet af kerner
De fleste nye smartphones, tablets og phablets har i dag en processor med otte kerner, og, ligesom med Galaxy S6 Edge+, har den nye tablet fra Samsung – Galaxy Tab S2 - også otte kerner i sin Exynos 533 processor. 10-kerne processorer (hexa-core) er allerede på markedet, og vil være at finde i forskellige devices i 2016. Gigahertz (Ghz) angiver så at sige hastigheden på processoren, og altså dermed hastigheden på dit device, og en god tommelfingerregel er, at Ghz-størrelsen i dag gerne skal være på 2.0 eller over.
Snapdragon vs. Exynos
Processorerne i Samsung smartphones og tablets plejede at være med Snapdragon fra Qualcomm, men dette ændrede sig med Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge, som kom med Samsungs egen Exynos 7420 processor. Der er dog ikke tale om et endegyldigt brud mellem de to virksomheder, da der er rygter om, at de kommende Galaxy S7-modeller kommer med både Samsungs egen Exynos M1 processor (kun i Sydkorea) og Qualcomms Snapdragon 820 processor (USA og resten af Vesten), da Samsung bl.a. har udtalt, at de altid vil bruge den bedste teknik i deres produkter.
Spil bliver på konsol-niveau
Alene de sidste fem år er processorer blevet 50 gange kraftigere, og der er intet der tyder på, at denne udvikling stopper fremadrettet, hvor vi i den nære fremtid bl.a. kan se frem til 4K håndtering, og en endnu højere skærmopløsning end vi allerede ser i dag. MediaTek arbejder lige nu på en 12-kerne processor, og flere producenter forventer, at vi snart kan spille spil på konsol-niveau på vores smartphones og tablets, og derudover bliver det spændende at følge med i Samsungs udvikling af deres egne processorer i fremtiden.