Hvad er et SIM-kort?
Et SIM-kort er en chip, der bruges i forskellige devices til at opbevare ejerens internationale mobiltelefon-identitet sikkert - International Mobile Subscriber Identity (IMSI). Det bruges af din teleoperatør til at identificere hvilken telefon og person, der ringer, SMS’er etc.
Selve navnet SIM står for Subscriber Identification Module, og det indeholder oplysninger om brugerens abonnement samt kartoteksoplysninger som telefonbog og SMS-lager. Der er SIM-kort i alle nye smartphones – og du kan også få SIM-kort til phablets og tablets. Nogle mobiltelefoner kan have to SIM-kort på samme tid. Dette kaldes for Dual-SIM.
De forskellige typer SIM-kort
Et SIM-kort kan komme i mange forskellige størrelser afhængig af dit device. Der er nogle mindre forskelle på de forskellige SIM-kort.
De forskellige typer SIM-kort til smartphones, phablets og tablets:
- Mini SIM-kort: den største og ældste type SIM-kort, der stammer helt tilbage fra 1991. Telefoner fra før 2010 bruger denne type SIM-kort.
- Micro SIM-kort: SIM-kortet kom på markedet i 2010, da Apple udviklede SIM-kort typen til brug i deres nye Apple produkter – iPhone 4 var den første smartphone med denne type SIM-kort.
- Nano SIM-kort: denne type SIM-kort er også udviklet af Apple, og det blev første gang brugt i iPhone 5. Denne type SIM-kort er lidt mindre end micro SIM-kort, men det kan være svært at se forskel på de to typer – det er 15 % tyndere end micro SIM-kortet.
Fælles for alle SIM-kort er, at der står en såkaldt PUK-kode på den (plastik)brik, dit SIM-kort kom i. Det skal du huske at gemme. Denne kode må ikke forveksles med din PIN-kode, som du bruger til at logge ind på dit device med.
Her finder du SIM-kort nummeret
Et SIM-kort har et unikt SIM-kort nummer, der bruges til at identificere dit SIM-kort. Nummeret sidder oftest på den modsatte side af chippen, og det kan være op til 22 cifre langt.
Det indeholder dit SIM-kort nummer bl.a. af information:
- Landekode.
- Udbyderinformationer.
- Unikt nummer knyttet til dit telefonnummer.