Hvad er hardware
Hardware er en fællesbetegnelse for alt det fysiske, som du kan finde i din smartphone og tablet, som eksempelvis et eksternt tastatur, en harddisk samt en skærm – som eksempelvis Androids Super AMOLED-skærm. Du kan sige, at hardware er det i dit device, som du fysisk kan se og have i hånden, hvis du skilte dine devices ad.
Forskellen på hardware og software
Den helt overordnede forskel på hardware og software er, at du ikke kan se eller have software i din hånd fysisk. Software er programmer på din tablet og telefon – eksempelvis er apps på dit device et softwareprogram, der giver din telefon og tablet en ekstra funktionalitet. En app er ikke noget, som du fysisk kan røre ved, som eksempelvis skærmen, som du trykker på for at aktivere app’en.
Hardware og software arbejder sammen
Hardware og software arbejder sammen, hvilket betyder, at hardware ikke kan fungere uden software og omvendt. Skal du f.eks. på internettet, er det nødvendigt med noget software til skærmen og antennen. Her er softwaren eksempelvis en browser, som forbinder dig med internettet i samspil med det nævnte hardware.