Hvad er NFC?
NFC står for Near Field Communication, som ikke umiddelbart forklarer, hvad det er for en teknologi, som vi har med at gøre. Med NFC-teknologien kan du betale for en vare eller ydelse med din smartphone. Du kan dog kun bruge NFC-teknologien, hvis din telefon allerede har teknologien indbygget. NFC-teknologien er blevet til et digitalt betalingskort, som fungerer på samme måde som Bluetooth.
Sådan virker NFC på din smartphone og tablet
For at din smartphone skal kunne bruge NFC-teknologien, skal den have en chip eller anden hardware, så den kan modtage NFC-signalet. Det fungerer helt simpelt på den måde, at:
- Du fører mobiltelefonen hen til eksempelvis butikkens plade eller kortautomat.
- Mobilen registrerer en anmodning om betaling, som den viser på skærmen.
- Du kan nu indtaste din kode for at betale det angivne beløb.
Hele forløbet tager ikke mere end ét minut, så det er ikke en proces, der tager ekstra tid – i fremtiden vil NFC potentielt kunne erstatte andre betalingsmuligheder.
Her kan du betale med NFC
NFC-teknologien bliver mere og mere udbredt, men indtil videre kan du betale med NFC-teknologien i mange af de store supermarkedskæder. Teknologien kan også bruges uden din smartphone, som eksempelvis i et festivalarmbånd, hvis der sidder en NFC-chip i det. Chippen kan tankes op undervejs, så du kan bruge dit armbånd som betalingsmiddel under festivalen. Du behøver altså hverken mobildata eller Wi-Fi for at kunne bruge NFC-teknologien.