Hvad er virtual reality (VR)?
Virtual reality er en teknologi, der lader en bruger opleve et computersimuleret miljø. VR består typisk af visuelle oplevelser via en VR-brille, men nogle former for virtual reality bruger også bl.a. lyd gennem højttalere eller hovedtelefoner. En VR-brille kaldes også for et HMD (HeadMounted Display).
Du kan altså træde ind i en 100% virtuel verden, som du kan interagere med. Den virtuelle verden kan også være en 360 graders video af en fysisk lokation/ting, som du så kan se (virtuelt). Det er ikke som augmented reality, der lægger et virtuelt lag oven på den virkelige verden.
Teknologien bruges i dag til bl.a. undervisning i skoler, spil og træning af soldater og piloter.
Sådan fungerer teknologien
Helt grundlæggende virker teknikken bag virtual reality ved, at en skærm foran hvert øje skaber en 3D-effekt og dybde. Vores øjne ser nemlig ting fra forskellige vinkler. Dette kaldes for stereoskopisk syn – dybdesyn. Dette genskaber VR, så dine øjne snydes til at tro, du kigger på en tredimensionel verden i stedet for to flade skærme - det kræver hardware med avanceret AI.
VR-brillen kan registrere, når du bevæger hovedet ved hjælp af et indbygget accelerometer. Det sørger for, at dine hovedbevægelser kopieres ind i den virtuelle. Lugte- og følesansen kan også snydes, så oplevelsen bliver endnu mere virkelighedstro.
Det første eksempel på virtual reality
Selve ordet virtual reality stammer fra 1938, hvor det bruges til at beskrive virkemidler i teatret. Det var først i 1962, at den første egentlige ”VR-maskine” så dagens lys. Den var dog lige så stor som en slikautomat. Opfinderen Morton Heilig kaldte maskinen for Sensorama.
Med Sensorama kunne du køre på en virtuel motorcykel, hvor du kunne mærke vibrationer og vinden i håret samt dufte vejen. Han patenterede i 1960 også en Telesphere Mask, der ligner en nutidig VR-brille.
Virtual reality blev dog ingen succes, og det var først i 1990’erne, teknologien begyndte at tage fart – især som hardware generelt blev mindre og mindre.