Vær opmærksom på apps der kører i baggrunden
Din Android-telefon er designet til at give dig en rigtig god brugeroplevelse, men det betyder samtidig også, at den dræner dit batteri og optager RAM – det kan især være et problem på telefoner med mindre kraftfulde processorer.
Det er pga. synkronisering og hurtig opstart, at flere af dine apps kører i baggrunden på din telefon, og der kan være fordele og ulemper ved dette, så vær varsom.
Sådan stopper du dine Android-apps
Inden du går ind og disabler apps, så de ikke længere kører i baggrunden, er der nogle indledende tekniske øvelser, du skal igennem først.
Hvilke apps skal disables:
- Slå developer options til.
- Gå ind i Running Services.
- Her kan du se, hvilke apps der kører i baggrunden samt hvor meget RAM de bruger.
Nu har du styr på, hvilke apps der bruger RAM i baggrunden. Nu skal du kigge på batteriforbruget.
Hvilke apps bruger meget strøm:
- Gå ind i Battery Usage i dine Settings.
Du kan nu se, hvilke apps der bruger strøm i baggrunden – og hvor meget. På baggrund af de to ovenstående ting, kan du nu træffe en beslutning om, hvilke apps du skal disable. Undersøg det over en 2-3 ugers periode og træf derefter en endelig beslutning.
Sådan stopper du apps:
- Afinstaller – sletter apps og alle data.
- Disable app – kører først igen når du starter den op på ny.
- Force Stop – app’en starter først igen efter en genstart eller når du aktiverer den igen.
Du kan også bruge tredjeparts-apps til at styre, hvilke apps der kører i baggrunden. Her er Greenify god.